Guide til dit første float
Har du spørgsmål om floating, som ikke er besvaret her, er du mere end velkommen til at kontakte os, eller læse vores FAQ om floating.

Før du skal floate
For den bedste oplevelse, for dig eller jer (hvis I vil floate sammen to personer), er her vores korte tjekliste med ting I bør gøre og helst skal undgå, inden I dukker op.
Undgå:
- Barbering to dage før floating (det gælder hele kroppen: armhuler, ben, skæg, intimzoner osv.) da det kan medføre svie.
- Farvning af hår eller spraytan syv dage før floating
- Undgå stimulerende/opkvikkende stoffer som koffein, nikotin, sukker, alkohol mm. da det kan gøre det svært at slappe af.
- At spise for meget eller slet ikke. En müslibar eller lignende til lige at stille den lille sult kan være godt.
- At have store planer lige efter floating: Det kan være svært at slappe af, hvis du skal skynde dig videre.
Gør:
- Efterlad alt du ikke skal bruge derhjemme/i bilen. Vi har alt du behøver til at floate. Dog bør du medbringe din egen hårbørste.
- Kom i god tid (15 minutter før), så du ikke føler du skal skynde dig og så det er muligt for os, at sikre dig fuld tid til din session.
- Stil spørgsmål til personalet, hvis du er i tvivl om det mindste, vi er der for dig og guider dig så meget eller lidt som du ønsker.
- Brug toilettet så du ikke bliver tissetrængende mens du floater.
- Tag et dejligt men tempereret brusebad. Bliver brusebadet for varmt, vil floatingvandet efterfølgende føles køligt.
- For at sikre din og andre gæsters hygiejne, er det et krav, at du vasker både håret og kroppen i sæbe, inden du træder op i karret.
Bemærk:
- Kontaktlinser: Vi anbefaler at tage dem ud, da der er risiko for at få saltvand i øjnene som kan irritere.
- Åbne sår/suturer: Undlad at floate til sår er helet. Små rifter eller sår kan dækkes med vaseline.
- Sygdom/Ubehag: Hvis sygdommen påvirker din mulighed for at slappe af, f.eks. fordi du hoster meget eller har kraftige, vedvarende smerter, så anbefaler vi at vente med at floate.
Find svar på de mest almindelige spørgsmål om hvem og hvornår de kan floate i vores FAQ.
Mens du floater
Det handler om at slappe af, og det ved du bedst selv, hvordan du gør – måske ikke i et floating kar, men mærk din krop og brug nogle af de redskaber, vi stiller til rådighed:
- Ørepropper: Vores floating rum er lydtætte og du kan ikke høre noget under vandet, men dine ører er ikke vandtætte. Ørepropperne hjælper med at sikre, at vand ikke ved et uheld trænger ind. Det høje saltindhold kan nemlig give ubehag og det undgår du let ved brug af ørepropper.
- Nakkestøtte: Nogle foretrækker at flyde med en nakkestøtte, som holder ørerne over vandet. Det er op til dig, om du vil bruge nakkestøtte. Er det din første gang, så tag en med og prøv om det virker for dig. Det vigtigste er, at du ikke bruger energi på at holde dit hoved over vandet – slap helt af, dit ansigt kommer ikke under vand.
- Musik: Du kan vælge at lytte til musik under hele dit float, kun i starten hvor det så stopper efter nogle minutter og kommer tilbage igen inden din session er slut. Tal med personalet om dine ønsker.
- Lys: Du kan styre lyset i karret med en knap. Du kan flyde med lyset tændt hele tiden eller slukke det, som det passer dig. Ønsker du ikke, at lyset i rummet bliver slukket, så giv personalet besked herom.
- Tilkald personale: Der er en “tilkald personalet”-knap i karret. Den vil aktivere en summelyd, som ringer i receptionen, og personalet vil annullere den der, før de kommer til døren for at finde ud af, hvorfor du har trykket på knappen. Hvis du har trykket på knappen ved en fejl, kan du annullere den ved at trykke på lysknappen, og receptionisten vil ikke forstyrre dig.
Du kan ikke floate forkert, men det er ikke sikkert at du finder ro lige med det samme. Her er nogle af de overvejelser, du kan gøre dig og ting, du kan opleve, mens du floater:
- Nogle mennesker nyder at flyde med armene langs siderne, mens andre foretrækker at have armene under hovedet. Prøv dig frem, indtil du finder den position for dine arme og ben, der er mest behagelig for dig. Du vil hurtigt opdage, at hele din krop er fuldstændig afslappet, og at ingen muskler bliver brugt.
- Prøv at undgå at plaske eller bevæge vandet i karret. Hvis du gør det, kan du få vand i øjnene, og det vil svie. Hvis det sker, er der en vaskeklud med koldt usaltet vand på kanten af karret, som du kan bruge til duppe øjnene med. Det er ikke farligt at få saltvandet i øjnene.
- Du behøver ikke “gøre” noget i karret – du skal bare lade tankerne vandre og lade kroppen nyde oplevelsen! Måske falder du endda i søvn. Der er ingen risiko for, at du vender dig om i karret, hvis du falder i søvn. Da der ikke er noget pres på nogen del af din krop, har din krop ingen grund til at vende sig.
- Hvis du oplever, at din krop føles, som om den “drejer”, kan du blot åbne øjnene. Dette skyldes, at din hjerne prøver at vænne sig til den vægtløse oplevelse, og det forsvinder efter et par flydesessioner.
- Nogle får en fornemmelse af, at vandets temperatur falder, mens de flyder. Det gør den ikke. Karret opvarmes kontinuerligt og lydløst til 35,4˚, hvilket er hudens temperatur. Hvis du føler, at du bliver lidt kold, kan du blot lade noget af vandet skylle over kroppen for at varme dig op.
I slutningen af din session vil du høre en klokke ringe og loftslyset tændes, hvilket indikerer, at din session er slut, så du behøver ikke bekymre dig om, hvor længe du har været i karret. Tiden flyver hurtigt af sted, mens du flyder, og de fleste bliver overrasket over, at de har flydt i 45 minutter!
Når du er færdig med at floate
Efter 45 minutter i karret, er det tid til at vende tilbage til hverdagen.
- Når du hører klokken, der signalerer slutningen af din floatingsession, skal du langsomt først sætte dig op og så langsomt rejse dig og tørre så meget vand, som muligt af kroppen med dine hænder, for at holde salt og vand i karret og ikke på gulvet.
- Herefter sætter du dig på kanten af karret og svinger benene ud. Du føler dig måske lidt svimmel de første par minutter – bliv siddende på kanten, til det er faldet til ro.
- Gå direkte til bruseren uden at bruge dit håndklæde (ellers vil det blive fyldt med salt!), og vask dit hår og din krop grundigt med de produkter, der er stillet til rådighed.
- Efter badet tager du tøjet eller den udleverede badekåbe på og går ud af floating-rummet. Du kan afslutte ved spejlet i beauty-loungen.
- Drik godt med vand efter floating: Saltvandet kan trække fugt ud af huden, så det er en god ide at få fyldt op igen.